Hej allesammen og velkommen til aprils udgave af vores Security Update. Jeg håber alle har haft en god påske og fået mulighed for at slappe lidt af og nyde det gode vejr. Og nu er jeg klar til at vende tilbage og høre en hel masse spændende om nye sikkerhedsprodukter og nye sikkerhedsfeatures, der er på vej fra Microsoft. Jeg har en lille agenda med til jer i dag. Vi starter med at kigge lidt på noget Defender for Identity, så der kommer nogle nyheder i Defender for Endpoints. Og så bevæger vi os over i Purview-verdenen, og det er sådan lidt en tilbagevendende ting. Altså vi ser virkelig, at Purview for tiden er det Microsoft-produkt, der kommer allerflest nyheder til. Jeg vil også sige, at jeg har en nyhed med i dag, som jeg har glædet mig rigtig meget til at kunne fortælle, fordi det her bliver rigtig, rigtig godt for dem af os, der bruger meget tid inde i Purview. At vi simpelthen begynder at kunne justere lidt på, hvad det er for noget data, vi rent faktisk vil have ind. Det er noget, som alle stort set har efterspurgt, jeg nogensinde har snakket med Purview om. Så det bliver rigtig, rigtig spændende, det der er på vej fra Microsoft. Men lad os kaste os ud i det. Den første nyhed i forhold til Defender-Fri-Identity, det er, at der nu er kommet en agent til jeres Entry-ID Connect. Det vil sige, sidder man som virksomhed, bruger Defender-Fri-Identity, kører en Entry-ID Connect, det gør de fleste jo, så har man nu mulighed for at onboarde den her Entry -ID Connect-server direkte ind i Defender-Fri-Identity. Det giver en lang række nye muligheder. Microsoft har blandt andet bygget både nogle detection-regler, der kigger efter specifikke angrebsmønstre mod jeres Entry-ID Connect-server. Det kan være sådan noget, som nogen, der forsøger at misbruge den her synkonto, der er oprettet til at lave noget mistænkeligt. Men det giver også en masse Posture Management-nyheder. Så inde i Secure Score, når I onboarder jeres Entry-ID Connect, så vil I simpelthen også få nogle forslag til, jamen, den her Connect-konto, det er noget tid siden den har fået skiftet password, for eksempel. Skal vi lige ende og have lavet en rotering på det? Er der nogle rettigheder, vi skal have ryttet op i? Også fremdeles. Så det her, det er en komplet no-brainer. Kører man med Defender-Fri-Identity, kører man med Entry-ID Connect, så er det simpelthen at få lagt agenten på den Entry-ID Connect-server så hurtigt som muligt. Fordi så udvider man sin beskyttelse i Defender-Fri-Identity til endnu mere, end man gør i forvejen. Så, hvis I ikke har det onboardet i dag, sørg for at få gjort det hurtigst muligt. Så er der kommet nogle nye ASR-regler i Defender-Fri-Endpoint. Det er også nogle, der er tilgængelige nu. Så lidt ligesom før, jamen, gå ind og få opdateret jeres ASR-politik. Om I bruger Intune til at deploye, om I bruger gruppepolitikker. Det er sådan set ligegyldigt. Der er kommet de her nye regler, vi kan sætte, som er super relevante, og som er nogle, som beskytter mod angreb Microsoft ser mange af for tiden. Selvfølgelig lige husk at få testet det bag, inden I bare ruller det ud, at der ikke er nogen forretningssystemer, man kommer til at påvirke. Men ellers er det også for opdateret i ASR-politikker med de her nye regler, der er kommet. Yes. Så til den helt store nyhed i Perview. Og der er ikke kommet nogen public preview dato endnu, hvad jeg kunne finde. Det kører i private lige for tiden. Men Microsoft er simpelthen på vej med en helt ny solutionsfane inde i Perview, hvor vi kan definere vores collection policies. Og det her i mine øjne er ret stort, fordi førhen, hvis man som virksomhed har taget Perview i bro, jamen så er det rigtig fint. Så går vi ind i vores data explorer her og kigger, og der har jeg nyselandske inland revenue numbers, og jeg har slovakiske personnummer, og jeg skal komme efter jer af alle mulige mærkelige klassifier, som Microsoft siger ligger i mit miljø. Og det kan give problemer i sådan noget som insider risk management. Det kan give problemer i sådan noget som communication compliance. Hvis jeg gerne vil lave sådan nogle default politikker og så sige, jamen fortæl mig, når en bruger sender noget følsom data ud af huset. Jamen altså et nyselandsk inland revenue number, der ligner et dansk telefonnummer, hvor min bruger altså godt sender ud af huset. Og så skal jeg hele tiden ind og lave undtagelser til mine regler. Så det Microsoft er på vej med nu, det er at vente lidt om og så sige, jamen nu går vi ind i stedet for at definere de her collection policies. Så det er mig, der fortæller Perview, hvad er det for en data, der er vigtig for mig. Så glem alt det her om mærkelige asiatiske og amerikanske classifiers, som jeg absolut ikke har behov for i min forretning. Glem alt om PCI, fordi jeg har opbevaret ikke nogen kort data, så de kort, der ligger i mit miljø, det er jo kun brugernes egen private osv. Her kan jeg simpelthen vælge, det er de her ting, der er vigtige for mig. Er jeg en offentlig instans, jamen det er persondataen, det er den jeg gerne vil have information omkring. Jeg er ligeglad med alt det andet. Og så kan vi begynde at lære Perview kun at samle den her type data ind. Så kan jeg også gå endnu lidt videre og så sige, jamen det er også kun bestemte typer af events, jeg rent faktisk ønsker logget i Perview. Det kan der være nogle fordele i i forhold til sådan noget som performance, altså hvor hurtigt ens reporter genererer. Men alt det, det får vi meget mere at vide omkring, når det her produkt kommer tættere på Public Preview og på GA. Jeg vil bare lige tage det med, fordi nu er det endelig kommet ud i offentligheden, at det her bliver en mulighed. Og for dem, der arbejder med Perview meget, så er det noget, vi virkelig har gået og ventet på. Sidste gang snakkede jeg lidt omkring Co-Pilot DLP. Der er lige kommet en yderligere release ud i Private Preview, hvor vi nu begynder at kunne understøtte vores Office -applikationer i de her Co-Pilot DLP-politikker. Så gik I ind sidste måned og byggede en Co-Pilot DLP, så har den kun virket gennem browseren. Nu er det simpelthen udvidet, eller for næste måned bliver det udvidet til os at understøtte Office-applikationerne. Så når jeres brugere sidder inde i Word, Excel, PowerPoint, you name it, og prøver at prompte en Co-Pilot efter nogle bestemte responses, så kan vi her beskytte bestemte datatyper baseret på klassifikation direkte fra de her tykke Office-applikationer. Og ikke kun igennem en Office Online og hvad der ellers har ligget. Så det bliver sådan stille og roligt forbedret det her produkt. Det er stadig i Private Preview. Jeg ved, at vi har nogle kunder, der er ved at teste af i Private Preview og er ved at samle noget feedback ind på det. Men super spændende, hvor det bevæger sig hen også. Så er der kommet noget til Endpoint DLP i forhold til at kunne begrænse, hvad brugere må printe. Så førhen, hvis vi havde lavet en Endpoint DLP-politik, der sagde, her må du printe, her må du ikke printe. Nu kan man begynde at introducere sådan en business justification. Så ser vi brugere begynde at printe personnummer, så kan man simpelthen bede brugeren om lige at fortælle os, hvorfor er det, du er ved at printe et Excel-lark med 200 CPR-nummer i. Hvor skal det her bruges hen? Hvem skal det deles med? Og så kan vi få logget det inde i vores systemer. Så også en spændende nyhed. Yes. Adaptive Protection er også blevet udvidet. Det er integreret ind i hele vores data lifecycle management. Det er lige kommet i public preview også. Det er tilgængeligt inde i portalen. Man kan gå ind og slå det til. Men egentlig en ret fed nyhed her. Fordi det, vi gør for dem, der ikke kender til Adaptive Protection, det baserer sig på brugerrisikoniveauer. Så hvis Purview opdager, her har vi en bruger, der måske er lidt for glad for at lægge filer ud på USB, eller er lidt for glad for at slette dokumenter op i SharePoint eller andet, så kan vi bygge en risikoprofil på brugeren, baseret på nogle algoritmer og baseret på noget baseline-adfærd i forhold til, hvordan arbejder min kollegaer. Det har vi førhen kunne bruge til ligesom at holde brugere ude af bestemte systemer. Så har vi set den her bruger, der trækker lidt for meget persondata ud, eller deler lidt for meget forretningsdata med eksterne. Jamen så kan vi simpelthen lukke dem ud af bestemte SharePoint sites eller andet. Så får vi nu mulighed for at integrere det ind med vores retention labels, så vi i bund og grund kan sikre, at når en bruger ryger i en eller anden form for risikoniveau, jamen så kan de ikke komme til at slette noget. Altså de kan ikke slette deres spor efter sig. Så opdager vi, at den her bruger er i gang med at trække en masse virksomhedsdata ud, prøve at rydde op efter sig. Lige så snart systemet flager den her bruger som værende i high risk, jamen så rører der helt automatisk 120 dages retention på alt, hvad den bruger har rørt ved. Så det kan godt være, at jeg går ind og trækker 100 filer ud fra et SharePoint site, og så prøver jeg at slette dem og slette dem på first stage og second stage recyclable i det her SharePoint site, eller ændrer på dem og prøver at overskrive noget versionshistorik. Det kan jeg ikke, eller det kan jeg godt. Det ser ud som om jeg gør det. Det er helt usynligt for brugeren, men vi gemmer simpelthen en kopi af alle de filer, som en bruger, der er røget i en eller anden risikoniveau, har haft rørt ved. Så også en meget spændende nyhed, der er på vej i den front. Det sidste på tapetet, og der har jeg også forberedt en lille demo her, men det er, at Microsoft har netop også annonceret det, de kalder on-demand classification. De annoncerede det for et par måneder tilbage, og det gik i public preview i den her måned. Det værktøjet er tiltænkt, det er alt den kolde data, der måtte ligge rundt omkring i virksomheders M365-miljø. Perview fungerer på den måde, at når en bruger opretter et dokument, åbner et dokument, deler et dokument, så bliver der sendt noget metadata op til Microsoft omkring indholdet det her dokument, nogle følsomme informationstyper og andet. Og så bliver det opdateret inde i Perview-backenden. Det vil sige, har jeg på et tidspunkt historisk set migreret en masse data, som min bruger aldrig har haft åbnet? Har jeg ændret i nogle regler for, hvordan jeg ønsker at klassificere? Og har brugerne ikke haft dataen åbnet historisk set? Jamen så ved Perview jo ikke, at den skal opdatere de her gamle dokument. Så det er lidt det, vi kalder cold data, eller data arrest, som ligger i ens M365-backend. Så nu er der kommet mulighed for simpelthen at systematisk gå ud, lige scanne alle de her gamle døde dokumenter igennem, og så se først og fremmest, jamen er der noget data i nogle af de her dokumenter, der matcher en classifier i mit skymiljø? Altså er der et CPR-nummer, eller er der en produktionsopskrift, som jeg ikke kunne genkende for et år siden, men nu har jeg tunet Perview tilstrækkeligt til, at den har lært at genkende vores skabeloner, eller vores produktionsopskrifter, så kan jeg simpelthen gå tilbage i gammel data, der ikke har været rørt, og så lige søge efter den her opskrift igen. Binder systemet og sådan noget, jamen så vil den også selv gå ind og begynde at klassificere det, så har jeg en politik, der siger, jamen smid et label på alle produktionsopskrifter, så vil den også gøre det, men det der er hele ideen her, det er, at vi lige får rørt ved den her gamle døde data, sådan så Perview lige tager stilling til, og evaluerer dataen igen, jamen er det rent faktisk noget, der er indholdt ved virksomhedsdata, er det noget, vi skal gøre noget yderligere ved, uden en bruger har haft dokumentet åbent. Det er ikke en del af E3-E5, det koster nogle penge, vi kører nogle scanninger, det koster 20 dollar per 10.000 dokumenter, man scanner igennem, og den scanner kun de dokumenter, den ikke i forvejen har indekseret, inden for en tidsramme, jeg har defineret, det skal jeg nok lige vise om lidt, men man kan få at vide præcis, hvor meget det her havde kostet. Men, hvis jeg prøver at gå ind i min Perview, så har jeg her under Data Loss Prevention, og under min Classifiers-fane, nu fået adgang til det produkt, eller den FIV-funktionalitet, der hedder On Demand Classification. Herindefra kan jeg lave et nyt scanjob, det kan jeg kalde scan gamle data. Det næste jeg så gør, det er at jeg fortæller Perview, jamen hvor er det, jeg gerne vil have lavet den her scanning hen. Så er man for eksempel en virksomhed, der kører med nogle SDH-systemer, eller nogle arkiver i SharePoint, hvor man ved, jamen her har jeg rigtig meget gammel data arkiveret, som jeg enten har migreret ind, eller som brugerne ikke har rørt ved, i meget, meget lang tid. Men jeg vil faktisk godt have at vide, om noget af den her data indeholder, forskellige typer af følelser om oplysninger. Så kan jeg gå ind og pege, helt specifikt på de her sites. Det kan være på site-url-niveau. Jeg kan også gå ind og udpege, bestemte OneDrive-konstig, eller jeg kan simpelthen vælge, at køre sådan en scanning, for hele mit miljø. Så vælger jeg, hvornår er det, eller hvor gammel skal dataen være, som jeg ønsker at scanne. Her kan vi gå i bund og grund, et år tilbage. Det er sådan set op til os selv. Nu kan jeg lige prøve at gå tilbage her. Nu kom jeg vist også to år tilbage, men det gør ingenting. og så frem til dags dato. Det vil sige, al data, der er ældre end to år, jamen det behøver jeg sådan set ikke at indexere. Jeg vil gerne have den lidt nyere data. I det her tilfælde, kan vi gå så langt tilbage, som vi ønsker. Men, så søger jeg Submit, og så går den simpelthen i gang med at lave en. først og fremmest, går den ud og laver et overslag over, hvad vil det koste mig nu, at køre den her scanning. Så nu har jeg fortalt systemet, det er de her lokationer, som jeg ønsker lige at åbne alle filer i, som ikke er indexeret, for at kunne scanne i dem. Hvad vil det i bund og grund koste, altså hvor meget data ligger der derude. Så hopper jeg lige tilbage her, hvor jeg har lavet lidt tv-køkkenforberedelse. Så. Det er så for at vide her, når min scanning er færdig. Jamen det er i bund og grund, på tværs af de her forskellige lokationer. Jamen vi har fundet en match, den fandt 30 filer, og i de 30 filer, der var sådan set et match, på en eller anden form for følsom informationstype, som jeg har i mit miljø. Det kostede mig omkring 0,06 dollar, at scanne de her 30 filer igennem, i bund og grund. Så kan jeg gå ind, simpelthen og sige, hvad er det for nogle filer, den har fundet. Og i det her tilfælde, jamen så er det en gammel OneNote-fil, hvor den har fundet noget sensitive info i. Og det er, fordi jeg har en klassefejr her, der bare kigger efter, er der et bukstav i et dokument, så skal den tagge det i bund og grund. så nu er den her OneNote-fil blevet indekseret i mit purview. Havde jeg haft en autolabeling policy, så havde den været ude og påtrykket et label direkte på filen. Jeg kan nu begynde at finde den inde i min Content Explorer. dataen er ikke længere, kan man sige, usynlig for purview, fordi nu har vi systematisk haft filen åbnet, lige valideret, hvad var der af indhold i den her fil. Så super spændende produkt, især når vi begynder at kombinere med sådan noget som DLP for Copilot, fordi her har vi jo lige pludselig en Copilot, der kan gå ud og kigge i en masse historisk data, og er der ikke en bruger, der har haft den data åben, inden for en eller anden given periode, hvor jeg har sat nogle regler op, der laver noget autoklassificering, jamen så kan jeg i bund og grund ikke beskytte de filer med Copilot for DLP, før der lige har været en bruger forbi igen, åbnet filen, og så er der kommet et label på. Det kommer jeg udenom her, der kan jeg køre en scanning, og så går den simpelthen al data ind igennem, også den, der ikke har været åbnet for nylig. Yes. Så, det var hvad jeg havde med for i dag. Hvis der er nogle spørgsmål, så stil dem endelig, og så bliver jeg hængende og besvarm. Tak for nu.