Hej, og velkommen til BC Update. Første gang her efter sommerferien. Jeg har fået ny medvært. Jeg hedder Martin og sidder i Business Central -cirkten som arkitekt og ved siden af mig. Det er Signe, og jeg er nyvært her på vores broadcast. Jeg har været ansat i FellowMind siden maj 2025. Jeg sidder som konsulent med fokus på finans. Yes, og vores tilvanlige agenda til BC Update er, at vi går ind og kigger på nogle af de punkter, som der er kommet til i releaseplanen. Og releaseplanen kan jeg altid finde herinde. Den kommer ind på det her link, så finder man den sidste nye opdaterede releaseplan. Og vi står jo midt i en opdatering nu her, så vi er midt i en wave på nuværende tidspunkt. Så det vil sige, at der er nogle af de ting, som der ikke kom med, da den oprindelige store plan blev rullet ud. Det er nogle af de ting, der er kommet med siden da. Så der er ikke så mange nyheder, men der er i hvert fald én stor nyhed. Præcis. En stor nyhed. Expense agent. Yes. Og det er noget, som de allerede har barslet for et stykke tid, Microsoft. Så de har sagt, at det er på vej, og det er en af de første ting, de har udviklet, hvor de har brugt agenter til at udvikle noget af det her. Så det er en ret stor feature, som dækker ret bredt. Men det kommer vi til at dykke rigtig meget ned i og bruge en stor del af vores tid på den del af det. Ja, og hvis man skal sige noget omkring det, hvad det her drejer sig om, så er det, som I måske kender i forvejen, det er en måde at få kvitteringer ind igennem et system og få dem påført igennem et samme system, som Continia har, til noget, der hedder expense management. Men det er noget, der er udelukkende lavet i Business Central. Så det er ligesom at kunne tage udgifter, styre dem, rent faktisk få aflyftet dem, få AI til rent faktisk udtrække og oprette nogle af de her ting for sig. Og så har man stadig selv muligheden for at kigge det hele igennem. Og det er meningen, at brugerne så kan indrapportere de her expenses både via en web-app og via e-mails, og på sigt også via Teams og Copilot chat. Yes. Så hvordan ser sådan en udgift ud? Hvad er flowet for den? Jamen, den starter med, at det rent faktisk bliver en capture-del af det, det vil sige, at man indsender den her kvittering, og det gør man så enten via en web-app, som de har lavet, som følger med ud af boksen, eller via, at man sender en e-mail ind til en specifik mailadres, som man kan sætte op til det. Og så er der så det, der kommer på sigt, som det ikke er der endnu, at man rent faktisk kan gøre det sammen i Teams eller i Copilot. Og så kommer den smarte del af det, der hvor AI rent faktisk kan gøre en forskel, at den er i stand til at kunne tage de her billag, og så udtrække det, og så rent faktisk kategorisere det og kigge det igennem. Og ja, det er jo det, som AI er god til, at afløse sådan nogle informationer. Så får man et review ud af det, det vil sige, at man får en ekspensrapport ud af det, som man kan kigge igennem, rette til, hvis man mangler noget til, for at egne informationer, som man måske ikke nødvist kan læse ud af billaget. Og så når brugerne er færdige med det, så kan de indrapportere det, og så kan de blive bogført i Business Central. De tre typer roller, der er i den her udgiftsstyring, er, at der ligesom er et første step, der sidder nogle udgiftsbrugere, der laver udgifterne og sender dem ind og kontrollerer. De behøver ikke at være fulde Business Central brugere. Det kommer vi tilbage til, når vi når ind i at kigge på opsætningen af det. Så sidder der nogle godkendere, som kan godkende ud i den her web-app, der er til dem. De brugere skal være Business Central brugere. De behøver ikke at være fulde brugere, så det kan være Teams-members, fordi de skal ikke gøre andet end simpel ting at godkende noget. Og så til sidst, så er der så administratorne det, så dem, der rent faktisk sætter det op for at opsætte de her forskellige regler og godkendelsesgrupper og kategorier osv., der skal være til det. Det er der ligesom... Microsoft startede allerede lidt tidligere med at begynde at rulle nogle af de her ting på, så nogle af de her ting dukkede op inden i Business Central, før udgiftsagenten kom der, og man har mulighed for at bruge den både ned og uden den her agent foran. Så agenten er jo det, der er med til at gøre det smart, men man kan rent faktisk godt bruge udgiftsstyringen af det uden det. Men agenten er ligesom den, der sørger for, at man har et sted at samle det op, så man rent faktisk har web-appen til at indrapportere de her expenses, og så er det så, at den tykker det igennem og spytter nogle fornuftige rapporter ud af det. og den kan også lave nogle kontroller inden da, og den sikrer ikke mindst, at man ikke behøver at være licenseret basic-bruger for at kunne gøre det. Det er det, man får med agenten. Og hvis man ikke bruger agenten, så er det jo så, at man så manuelt kan gå ind og gøre det og tilføje udgiftslinjerne manuelt, og selv sætte alle informationerne på, og så bogføre dem derindfra. Så man har mulighed for at bruge det, uden at agenten nødvendigvis er aktiveret for det. Hvis vi så lige kigger ind på det her, det er noget, jeg har klippet ud fra Microsofts præsentation af det, da de præsenterede expense-agenten. Det er en liste over features, forskellige muligheder. Hvis man kigger ned over den her liste, så kan man se, at den er ret lang. Der er mange muligheder ud af boksen, som de rent faktisk har tænkt over. Man kan selv gå ind og finde den her efterfølgende, eller så kan I skrive, så sender jeg gerne det her med, så man kan gå ned og se de præcise punkter, fordi det er helt sikkert en smule småt, når I sidder og kigger på det. Så det var ligesom deres oprindelige plan. det var, at de havde tænkt alt, som der skulle til for sådan en expense-løsning ind i. Og så det næste, de så reelt set er kommet frem til, det er, at vi så kan se i den næste slide, det er, at det er, hvad der så er nået at komme med til den her public preview. Og det er der, hvor vi er på nuværende tidspunkt. Der er vi i den her public preview. Og rigtig mange af tingene er jo faktisk tjekket af. Det kan man måske være særlig at se, men der er nogle enkle ting, der er grået ud på det, som først kommer senere. noget omkring dimensionering ved historiske mønstre, så man automatisk kan sætte dimensioner op fremadrettet. Og det, der egentlig også er vigtigt med den her tegning, det er, at man kan se, at der er ikoner ud for dem. Og det vil sige, at der er nogle af tingene her, som jo er de ting, der ligger ude i agentdelen af det, så det vil sige ude af selve appen. Og det er rigtig meget af det, der står derinde. Og det er jo alt det her opsamling, og finde de rigtige kategorier, scanne dem, scanne mailsene, kategorisering. Tjek. Og den sidste slide omkring det, det er så, hvad de har til den næste release wave, hvad de har planlagt derindfra, og det er primært, at de kommer til at gøre en hel del af de her ting general available, det vil sige, at de er produktionsklare, og ellers så vil de stå i et preview-stadie indtil videre. Det betyder ikke, at man ikke kan bruge dem, men det betyder, at når det er AI-features, så skal Microsoft tjekke rigtig meget op på det, for at de kan sige, at det kan bruges produktionsmæssigt for det. En demo? Ja, det gør vi. Lad os hoppe over på min maskine i stedet for at se, hvordan det her rent faktisk ser ud. Så det her, det er, før jeg har været inde og aktiveret det, det vil sige, at hvis NARAS Business Central er opdateret til den version, der hedder 28.3, så vil der i stedet for, som der har været tidligere, have været nogle agent-ikoner heroppe, som I måske har set før, som er salgsorderagenten, købsorderagenten, og så er der kommet en ekstra, udover den, der er custom-agenterne, og det er den, der hedder expense-agent. Og for at kunne komme i gang med den, så skal man egentlig bare gå ind og aktivere den. det har jeg gjort herovre. I det her miljø har jeg været inde og kørt den her aktivering igennem. Og grunden til, at jeg lige viste det andet først, er fordi, at de har lavet lidt om i interfacet, så jeg kan ikke se alle de andre agenter nu her, skal jeg herovre på et plustegn for at se dem. Men når man starter den her wizard, nu har jeg kørt den ikke engang før, så jeg har været igennem det, men det er den samme proces, det er den her wizard, vi rent faktisk går igennem. Når man starter den op, så skal man starte med at gå ind og vælge, hvilket område, hvilket sprog, vil man gerne have i den her, den dækker over. Jeg tror nu, som de fleste andre sprogmodeller, at du godt ved, at du sætter den som et udgangspunkt, at det skal være dansk, men det betyder jo ikke, at man ikke kan læse bilag på alle andre sprog alligevel, fordi det er jo en sprogmodel. Så er det mulighed for at sætte op, hvem der så rent faktisk kan kunne gå ind og administrere, og konfigurere den her agent. Nu er det bare i mit eget miljø her, så det er kun mig, der kan gå ind og sætte den op. Det første, man så ser herovre, det er, hvordan vi rent faktisk får de her expenses ind, og de her to fluebinder er vist nok aktiveret som default derinde, men det betyder, at man får en genvej til selve udgiftsappen, som de kalder det, som jo egentlig er en hjemmeside. Og så har man mulighed for, ligesom de andre agenter, at gå ind og sætte en mailbox op, hvis man gerne vil have det, til at opsamle sine bilag. Det kræver en del mailbox herinde, men hvis man har det i forvejen, så hvis man i forvejen får ikke spændelses ind via mail, så vil I helt sikkert have en del mailbox i forvejen til det. Det næste, man så skal gøre, det er at styre, hvem der havde gang, og det vil sige, at man skal gå ind og oprette nogle brugere. Og de her udgiftsbrugere behøver så ikke, som I nævnte tidligere, at være Business Central bruger, altså det betyder ikke at være nogen, der er licensieret i BC. Og man har mulighed for rent faktisk, at få tilføjet medarbejderne direkte herindefra. Og, ja, hvis vi ser senere, så har man faktisk også mulighed for, at nye medarbejdere også automatisk bliver oprettet, som udgiftsbrugere. Når man får læst udgiftsbrugerne ind, så kan man også da sælge ind til, om de skal kunne godkende, og den del af det kræver så, at man har en BC-licens, det vil sige, at den mailadres, man har inde på sin udgiftsbruger, skal være den samme mailadres, som en bruger inde i brugeropsætningen på BC. Og så har man mulighed for at vælge, hvem der skal være standardgodkender for hel ens bilag. Så der kan man sætte det op, hvis man har brug for det, eller så er der mulighed for at sætte det op på brugerne. Det tror jeg, vi kommer tilbage til senere, med hvem der skal være ens egen godkender, hvis man har bilagdere i den. Næste del er noget omkring opsætning for regnskab, og der har de været så smarte, synes jeg, at renfægis er til på en masse opsætning, der ligner, at de rent faktisk kan bruges til noget. Og ikke mindst, så har man mulighed for at se, hvad de har tænkt sig at sætte op. Så hvis man klikker på nogle af de her, eksempel som nummerserien, med under C nummerserien, så kan man se, hvilke nummerserier, har den tænkt sig at oprette og bruge til det her. Ikke mindst, fordi den sørger både for at oprette det, men også for at sætte dem ind i opsætningen. Betalingsmetoder, altså hvordan skal vi have det her? Jeg tror, det er meget normalt, at man har noget på noget firmakort, og noget, der skal udbetales til medarbejderne, og noget, der bare skal indkæmme virksomheden. Så har vi nogle udgiftsbogføringsgrupper, som er posteringerne rent faktisk, hvordan det skal posteres. Det minder meget om, som er andre bogføringsopsætninger. E-bæsen, synes jeg. Ja, det er jo vel det, der styrer, hvordan det bliver konteret. Ja, det tænker jeg. Så tænker jeg, der er en eller anden relation til, at de her expense-bogføringsgrupper er så linket op til nogle kategorier. Ja. Kategorierne er linket op til de her udgiftsbogføringsgrupper, som er styrende for, hvordan det så bliver bogført. Det lyder korrekt. Det lyder som om, at det der, der spørger I bare, sigende, hvis I står med det. Ja. Ja. Kategorierne er så en lange liste over de forskellige typer udgiftskategorier, inklusiv nogle underkategorier, som man har. Og det er jo noget af det, som agenten jo selv finder ud af. Det er, hvordan skal det her så rent faktisk, hvad er det for en type udgift, og hvad er det for en type underudgift, hvis vi tager bil for eksempel, så kan man se, at hvis man kigger på den, så findes der forskellige underkategorier til bil, blandt andet alkohol, som jo er super vigtigt, når man er ude at køre. Men her i den her opsætning, der kan man så ikke få refunderet, når man er ude at købe alkohol, mens man er ude at køre bilkid. Ja. Så det kan man jo så vælge at sige, om man gerne hos os gerne vil have, at man skal refundere alkoholregningen, når man er ude at køre bil, eller man kan også bare lade det være, som det er standard her, som nok giver meget god mening. men for at sige, der er ligesom en stor styring. Altså man kan styre langt ned, tænker jeg, i de her grupper, og lave sin egen efterfølgende. Men det er meget rart, at der er noget standard ud af boksen, så man ved ligesom, hvor man skal kigge hen på det. Så det var de to, var der andet at sige til kategorierne? Der er nogle forskellige ting, om hvor mange detaljer man skal have, for eksempel, at hvis underholdning, så kan man gå ind og sige, at man skal sætte deltagere på, hvis det er underholdning, og det samme med, at det her køres os godt gørelse, og sådan nogle ting, som jeg vil forvente, at der er et udgiftssystem. Så den næste sektion, er noget omkring, de her udgiftsplaceringer, som er noget med, hvor den her udgift, er blevet afholdt henne. Så man kan sætte regler op for, at hvis der er noget, der foregår i Danmark, så skal der være nogle regler for det, og hvis det er udlandet, Tyskland, eller hvad det nu kunne være, så er der nogle andre regler for den del af det. Og de regler, de ligger nedenunder, hvor man ligesom knytter dem sammen med en kategori, og en placering af det, og så finder agenten selv ud af, hvor det her bilag er blevet afholdt henne, og så hvilken kategori, det drejer sig om, og kan bruge det i forhold til nogle regler. Så har man mulighed for at sætte op, om der skal håndhæves nogle administrationsregler. Jeg tror, vi ser dem en lille smule. Jeg tænker, at hvis man har regler, så vil man gerne have, at de skal håndhæves, så det er gerne over god mening, at den er sat til antikorruption. Ja, man har mulighed for, at brugerne skal sige, og at de laver noget korrupt, det er så vildt. Nogle ekstra ting omkring, at man skal have bilagsnummer på, og hvem der har lavet, hvem man har købt det fra, og man skal angive det på billaget. Så er der en smule omkring kommunikation, sådan så at de ting, der ligesom skal sendes ud, der kan man have mulighed for at vælge en mailkonto. Det kunne være den sammen, som den man rent faktisk opsamler på. Så man kan sende det ud til, og hvor tit skal vi sende det ud omkring ind, hvis der er nogen, der ikke har sendt deres rapporter ind, så kan vi sende nogle regler omkring det, og om de skal have beskeder, når ens bilag bliver godkendt eller afvist. Så er der noget kørselsudgifter, altså hvor mange penge man skal have per kilometer i kilometer godt gørelse. Så er der også som standard mulighed for at knytte det over til et projekt, og det kan man gøre enten ved, at det er alle projekter, eller specifikke projekter. Så man kan jo endda sige, at det er kun nogle projekter. Hvis det fx var interne projekter, man kun måtte rapportere det på, så kunne man gøre det. Og sidste del omkring diæter, som er nogle regler for, hvordan diæter skal udregnes. Og der har man nogle muligheder med, om det er, hvad det er, der skal styre diæterne, og man har også mulighed for at sætte specifikke regler op for delvise dage, hvordan skal det gælde. Skal der være, hvis man kun har en halv dag, skal det så være 50% og reduktion for eventuelt med undervejs i det. Det er opsætningen. Og det samme kan man så finde herinde, der findes et specifikt rollecenter til det her, og på samme måde, så kan man gå ind og finde en eller anden af de fleste af de her ting herinde i. Jeg tror ikke, vi har været dækket ind over de fleste af dem, men gå ind og kigge på dem. Der er nogle ekstra regler omkring nogle af tingene. Man kan altid gå tilbage til det, der hedder opsætning af udgiftsagent, som alt set er det samme, som indgangsvinkelen til det, men herinde i får man så bare alle felterne og et par ekstra tilføjet hernede, som ikke er i Wizarden. Blandt andet det her med oprettelse af medarbejdere til udgiftsbrugere, sådan så et ny medarbejder automatisk bliver udgiftsbrugere til det. Så her har man langt størst inden af alt opsætningen herinde fra i forvejen, og det samme med kategorierne, man kan komme til og under kategorierne. Når man er gennem al det her opsætning, så kommer man langt om længe over, og man kan reelt set inden for Wizard 9, starte den her, åbne den her appen, gør man det, så bliver man mødt af et billede, som ser nogenlunde sådan her ud. Simpelt brugerinterface. Jeg zoomer bare en lille smule på det. Det er så nemt, at man reelt set bare tager sine udgifter og drag and dropper det over, eller trykker på den for rent faktisk at uploade de her expenses. Når man har gjort det, så begynder agenten at tykke på det, og så laver den så en klade til det her billede. På samme måde kan man også lave en kørselsindrapportering, så hvis man har haft kørsel, så kan man gøre det herindfra og søge. Den virker nogenlunde. Er vi testet lige, og der var lige... Nogle ting kan den godt finde ud af at slå op, men det er ikke Google Maps, den bruger, så vi kunne ikke finde alle fellowmindelokationerne herindfra. Så det kan være, at man skal skrive en adresse for, hvor den finder den. Men nogle ting kunne den godt gøre, som fx CBH, det var Københavns Lufthavne, så derfor kunne den godt finde nogle ting. Og når man går ind og vælger en rejsudgift, så er det altid mileage, den laver, og samme muligheder. Lad os prøve at kigge på et af de billede. For jeg har sendt et enkelt billede ind, som er en tur til... Hvis vi lige kigger på det, og så har jeg egentlig bare lavet et helt simpelt PDF omkring en rejse til Berlin, som jeg ikke har foretaget, men som mit kunstige flyselskab Norwin er, som jeg har brugt til det. Med rejse til Berlin, på et specifikt tidspunkt, og tilbage igen fire dage efter. Det er det eneste, jeg har gjort, at sende det her ind på det, og det den så har gjort ud fra det, da han så har lavet det om til et diæt på det her. Og den har selv regnet en pris ud, og det har den gjort ud fra de regler, som der ligger overfra med, hvornår den her rejse er startet, hvornår den er sluttet, hvilket land vi har været i. Så det har været to halve dage, og to hele dage, og så har den så regnet prisen ud på det, den er 105 per dag, den står til derinde. Og hvis jeg går ind og siger, at jeg rent faktisk fik frokost, eller middagsmad, frokost, eller aftensmad, på en af de her dage, og siger gennem til det, så bliver rapporten også rettet til, i forhold til de reduktioner, der er i forhold til det her. Og når man er, så det kan man ligesom rette de her ting til, der skal eventuelle projekter, som vi snakkede om, kan man gå ind og få tilføjet herinde på. Ja. Og rette det til, er man tilfreds med det, så kan man så som bruger, gå ind og sige indsend, og så bliver det sendt til godkendelse, hos den godkender, man har sat op, som skal være ens egen godkender. Og når de så har godkendt det, så havner det ud som et godkendt billag, og inden i Business Central, betyder det, at det er faktisk så snart, at billaget er sendt ind, så vil man kunne gå ind og finde det, ind under udgifter, i udgiftsrapporter, så er det samme billag, som jeg sendte ind, det er allerede oprettet på det tidspunkt, at det bliver sendt ind, er det blevet oprettet inden i Business Central. Så kan man foretage ekstra tilretninger herinde, hvis man også har brug for det. Men det er nogenlunde flowet, noget jeg har glemt. Ikke for nu, tænker jeg. Selvfølgelig kan man boghøre det herinde, så når man er færdig med det, så er der alle de samme muligheder, også for at navigere, og der kommer selvfølgelig også nogle, som jeg kan sige, vis bogføring, og det man altid kan i PC, der kommer bestemt med udgiftsposter, og relation til alle de andre poster, og alt det man forventer, at en Business Central skal gøre, når man håndterer bogføring og finans. Check. Jeg tænker, at det var det, vi ville vise. Det var det. Det var det helt store. Det var det. Og en anden ting, der så er kommet, det er også det her med, at der er mulighed for at lave straks afskåning nu, på et anlægsaktiv. Det kræver også noget opsætning, som man egentlig gør ved at tilgå anlægsopsætning. Her kan man sige, hvilken straks afskrivningsprocent må der maksimalt være, og hvornår træder det i kraft. Man kan også gøre det per anlægsart, hvilket jeg synes jo er en smart ting, at man kan differentiere per anlægsart. Det giver nogle muligheder. Når man har lavet... ...regler op generelt for sine anlæg, og når det er sådan en type anlæg her, så vil man bruge sådan en type straks afskrivning, som udgangspunkt. Præcis. Og så laver man jo sit anlæg her, og inde på selve anlægskortet kan man også se, at det er blevet nedarvet fra den generelle opsætning, eller den opsætning, man må have lavet inden for selve anlægsarten. Her kan man også ændre det, hvis det skulle være det. Så har jeg vist et lille eksempel her, i forhold til, når man så går ind og laver sine beregnede afskrivninger på den. Første gang i hvert fald, jeg har lige skrevet et lille eksempel hernede i hjørnet, og eksemplet til hvordan den bogførte værdi vil se ud, når man har bogført det her anlæg, straksværdien og de efterfølgende måneders, eller i hvert fald den efterfølgende måneds afskrivning for anlægget. Så man sørger for at trække straksafskrivningen fra, og så fordele resten ud. Præcis. Ja, den resterende afskrivningsgrundlag gør den så. Det er også en ting, der er kommet i hvert fald. Så er der kommet en lille ting omkring abonnementsmodulet, som vi har nogle kunder, der er glade for, som benytter. Der er nu kommet den her mulighed for, at man inde på de her skabeloner til faktureringen, egentlig faktisk vil kunne sætte noget automatisering op. Lige nu, der står derinde, der står Automation, det der står herinde, der står Create Billing Proposal and Create Documents. Det vil sige, at den reelt sigt både opretter fakturforslaget, og så opretter selve fakturen, hvilket er to steps, man ellers tidligere skulle igennem. Så har man mulighed for at sætte op og sætte nogle formler op, fordi hvis det er noget, der skal køre jævnligt, så skal der selvfølgelig også være en formel for, hvornår bogføringsdagen skal være på de her billag. Så har man mulighed for at gå ind og sige, hvor tit skal den her køres, og alt sammen foregår inden for templaten af, men det den gør om bagved, det er, at den opretter faktisk en jobkøjpost, så man kan se den nederste del af det. Så man behøver ikke skulle gå ind og manuelt oprette jobkøjposter. Det sørger opsætningen for at gøre, når man gør det. Hvis du retter i den, så slår det også igennem over på selve jobkøjen. Så der er et link imellem de her to ting. Så kan man reelt set møde ind, og så kan ens fakturforslag allerede være oprettet, hvis man har noget, der måske tager noget tid, hvis man har mange abonnementer, man gerne vil fakturere. Ja, så er der også kommet det her forbedret og hurtigere reporter til analyse af perioceringer, og de her saldo eller standardreporter. end i BC. En af de ting, der er for de her perioceringsoversigt, er, at der er blevet tilføjet subtubtaler, hvilket jo er ret smart, i forhold til, at man kan gå ind her. Jeg har prøvet at indsætte et eksempel. Se, hvad er det, der er blevet perioceret for, i det her tilfælde, for den givende kreditor. I stedet for kun at have én total, så er der de her subtubtaler per kreditor. Der er også den her analysetilstand på finansjournaler og anlægsfinansposter. Der har de lavet nogle default forslag til, hvordan data kan blive struktureret i den her analysetilstand. også nemt at tilgå. Det kræver ikke noget opsætning i det her, i hvert fald. Nej, og slet ikke. Og så den med hastigheden, synes jeg faktisk også. Hvis man har prøvet de nye opdaterede rapporter, der ligger derinde før, som er nogle Excel-rapporter, så har jeg i hvert fald flere gange siddet og tænkt, hvad laver den? Fordi den har bare stået tykket på det i rigtig lang tid. Så jeg har ikke været inde og prøvet endnu for at se, hvor meget bedre det er blevet, men det var meget langsomt før. Så jeg tænker, at det kan klart kun være blevet bedre siden da. I hvert fald, hvis de gerne vil have, at vi skal bruge de rapporter, så skal de også virke. Og en af de rapporter, som jeg også har skrevet, det er en saldo-balance per periode. Så det kunne i hvert fald være en rapport, man kunne starte med. Det er sådan nogle, som mange bruger. Præcis. Det er balance-rapporter. Ja, og der var også en saldo-balance og budget, tror jeg, det var. Der var nogle nede i de her rapporter. Så det synes jeg også er fedt. Yes. Ja. Så er der kommet noget omkring underleverandør-arbejde, produktion. Så der har været et hul i standardløsningen omkring underleverandør-arbejde. Altså hvis man har noget produktion, hvor man et eller andet sted undervejs sender sine ting ud i byen for at få lavet et eller andet. Det kan være, at man tager det ud og får det malet hos en ekstern eller så videre. Og der har været nogle manuelle, besværlige ting, man selv også kunne holde styr på før. Så der er kommet en helt ny app til det. Så det vil sige, at hvis man rent faktisk gerne vil bruge det her, så kan man lige gå ind i App Store og finde den, der hedder Subcontracting fra Microsoft, som gør, at det her rent faktisk virker. Og opsætningen i det er relativ. Altså der er kommet noget ekstra opsætning. Inden på selve kreditserkortet er der kommet en lokation, som man rent faktisk ved, hvilken lokation man har til de enkelte underleverandører. Om man så har en på underleverandører, eller en til mange, det bestemmer man jo så egentlig selv i opsætningen. Så er der kommet over på selve komponenterne. Så selve komponenterne til produktionen, at man har mulighed for at angive, hvad for en forsyningsmetode, altså når man har nogle varer, der måske skal med ud og sendes med ud til leverandøren, eller som der står herinde, er det noget, der er leverandørleveret. Så hvis man har nogle ting i sin produktion, som leverandøren de sørger for, så kan man begynde at sætte det på her, og man har også mulighed for at sige, at det skal sendes med over til leverandøren. På ruten kan man så se lidt mere, at man rent faktisk kan se, hvilket step der er et underleverandørstep derinde, så kan jeg se, der står underleverandør ved det, hvis man har brugt et arbejdscenter, der er knyttet op til en underleverandør, til en kreditor, der er underleverandør. og man har faktisk også fået en mulighed for at lave nogle varer i arbejde, sådan så, at når man har varerne ud af huset, så kan man stadig se, hvad det er for nogle varer, man er ude af huset via de her, via vareposter, der ligger derinde til. Og så er der en underleverandørklad, den eksisterede også før, men den er nu, understøtter det nye her, plus man har mulighed for at gå ind og lave det manuelt. og der, hvor man kan se allermest, er så over på selve købsordren, hvor der er kommet en helt ny sektion ned på linjerne, hvor man kan følge og knytte til produktionsordren, så der er klart bedre link til produktionen, og man har mulighed for, inden via en knap under funktionerne, at sende en underleverandørsarbejde, det vil sige både lave en overflytningsordre til leverandøren, og også lave en returordre, varerordre fra leverandørene i derinde, så man har rent faktisk styr på, hvad man har sendt afsted, og man har styr på rent faktisk, at kunne få det tilbage, inklusiv de billag, der skal til. Det var nogenlunde det, så vi havde med for den her gang. Hvis du lige tager den næste slide, så har vi lige en enkelt ting omkring, hvad jeg kan se med på næste gang, så det er allerede om en gang endnu, at der kommer nogle nye omkring Security og M365, og vi er tilbage igen til efteråret. Så når der er kommet en ny release wave, den kommer til oktober, så vi har ikke planlagt datoen endnu, men at løje med LinkedIn, så skal vi nok poste, og det bliver en af de store opdateringer, fra Microsoft side af. Så der bliver rigeligt at kaste over. Ja. Spændende, spændende, spændende. Ja, det var det. Det var det. Tak for i dag. Tak for i dag.